PDF   Udskriv   Email

Oftest stillede spørgsmål

Jeg vil gerne skrive en bog om vores lokale håndværkere og forretningsdrivende. Jeg laver undersøgelsen, men er ikke så god til at skrive en tekst. Kan JB Historie gøre det for mig?

Ja, det klarer vi. Du skal blot være opmærksom på, at det koster penge. Men vi giver gerne et uforpligtende tilbud. Det kan også laves med timebetaling. JB Historie bistår i øvrigt også gerne med ideer til finansiering. Hvis du imidlertid ikke kan finde penge nok til projektet gennem fonde, sponsorer og lign., kan vi også tilbyde at gennemlæse en tekst, du har skrevet og så rette den til en enkelt gang eller to, alt efter hvad du synes, du vil ofre på det.


Jeg vil gerne have lavet slægtsforskning på min familie. Kan JB Historie lave en stamtavle og stambog til mig?

Nej, vi laver ikke egentlig slægtsforskning, men det er der mange andre, der gør. Du kan kontakte dem via landsarkiverne. Vil du imidlertid derefter have skrevet din egen personlige historie eller måske din families historie som en rigtig historiebog, så kan JB Historie skrive den baseret på dine dokumenter, interviews med dig og dine familiemedlemmer, gamle billeder, din egen eller andres slægtsforskning osv.

Hvis du selv vil lave slægtsforskning er nedenstående bog den bedste på området:

Skaaning, Jytte og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie (Odense og Århus, 2003)

Men der findes også mange andre bøger med forskelligt fokus:

Jensen, Charlotte S. H.: På sporet af slægten. Arbejdsbog til slægtsforskning (København, 2002)
Worsøe, Hans H.: Politikens håndbog i slægtshistorie (København, 1999)
Ørberg, Paul G.: Hvad præsten skrev – i kirkebogen. Kirkebøger og deres brug (København, 1991)
Ørskov, Birgit mfl.: Sogn, herred – kirkebøgerne på Statens Arkiver (Nørresundby, 1999)


Skal man slægtsforske må man også lære sig gotisk skrift. Der findes en række gode bøger:


Hjelholt, Holger: Skriftprøver fra tiden efter reformationen til midten af 19. Aarh. Med tekstlæsninger (København, 1940)
Jensen, Henning: Gotisk Skrift – læsebog for begyndere og let øvede (København, 1990)
Møldrup, Anna Elise: Gotisk Skrift – vejledning i læsning af kilder til slægtsforskning (København, 1977)
Sandau, Vivian: Gotisk håndskrift – et selvstudium (København, 1999)
Simon, Georg: Gotisk skrift: Læsning af slægts- og lokalhistoriske kilder (København, 1998)

Du kan læse mere under Litteratur