PDF   Udskriv   Email


Få skrevet din personlige historie

Har du haft et spændende, hårdt, interessant eller bare et helt almindeligt liv, som dine efterkommere eller måske alle i Danmark burde læse om, så bør du få skrevet din personlige historie. Alt for meget vigtig viden om den almindelige dansker går tabt, fordi alt for få mennesker skriver deres erindringer.

Hvis du har lyst til at skrive eller få skrevet dine erindringer, dvs. din personlige historie, kan det foregå på flere måder.

 

JB Historie skriver din historie

Du kan få din historie skrevet af os f.eks. på basis af, hvad du har gemt af dokumenter, billeder osv. kombineret med, at vi interviewer dig om dit liv eller evt. udelukkende baseret på interviews.


Du skriver historien, og JB Historie renser teksten op

Måske har du skrevet nogle noter eller erindringer, som du gerne vil have lavet til en bog eller hæfte. Men du synes ikke, at du kan skrive det godt nok eller tilstrækkeligt fri for stavefejl, kommafejl, sproglige fejl osv. til, at du synes, det kan udgives.

Vi kan rense teksten op for dig og rette sproget til, så det lyder godt og er uden stave- og kommafejl m.v..


Du har skrevet en færdig tekst, og JB Historie læser korrektur

Måske har du blot brug for en til at læse korrektur og finde de få skrivefejl, du har overset samt til at kommentere på, om det du har skrevet kan forstås af andre, f.eks. mennesker, der ikke kender dig.

Vi kan læse korrektur på din tekst og kommentere den over for dig.


Hvis det skal blive til en bog, skal den sættes op og trykkes

En rigtig bog trykt på et bogtrykkeri er langt den bedste og mest holdbare løsning. Trykning af bøger er pga. tekniske landvindinger blevet betydeligt billigere i de senere år. Det kan være en paperback, hardback eller en indbundet bog alt efter, hvordan du ønsker, at den skal se ud, og hvor meget du vil ofre på at få den lavet. Jo flere man får trykt samtidig, jo billigere bliver hvert eksemplar.

JB Historie har samarbejdspartnere, der kan sætte bogens tekst og billeder op, dvs. klargøre den til trykning, og vi har også god kontakt til et trykkeri, som kan trykke den i den kvalitet, du ønsker.

Hvis du kun vil ofre meget få penge på trykning, kan du også vælge at få trykt et hæfte på et kopicenter. Det er meget billigt at få lavet et sådant med limryg eller spiralryg. Farvekopier kan dog i nogle tilfælde tabe farve i løbet af få år, så det er ikke en ideel løsning. Men hvis du ikke vil ofre mange penge på det f.eks. fordi det kun skal trykkes i meget få eksemplarer til børn og børnebørn, er dette en mulighed.

Endelig kan du kan vælge kun at lægge noget på din personlige hjemmeside eller en anden hjemmeside. Det koster ofte kun din arbejdskraft.


Hvem skal bogen skrives til?

Man kan lave bøger rettet mod alt fra kun den nære familie til den store offentlighed. Det er helt op til dig.

Ofte er det en stor tilfredsstillelse at se sit værk til salg i boghandler og/eller lokale butikker. Desuden har befolkningen stor gavn og glæde af at læse, hvordan almindelige menneskers liv var i fortiden. Langt de fleste danskere var jo ikke kongelige og blev aldrig statsminister, men deres liv var langt mere repræsentative og er også mere vedkommende for den almindelige læser i dag. Og så er det jo sådan, at ingen vil tro på, at man kom ud at tjene som 8-10-12-årig i gamle dage, hvis der ikke er nogen af dem, der har prøvet det, der fortæller om det. Så også for folkeoplysningens skyld bør man overveje at få sin bog ud til den brede offentlighed. Men det er selvsagt helt op til dig.


Hvad koster det?

Prisen afhænger af, hvor meget du bruger os og hvor meget, du gør selv. Dertil kommer opsætning og trykning. Hvis bogen er trykt på et trykkeri, koster det med opsætning og vores skriveassistance typisk fra 25.000 kr. og op alt efter hvilken trykkeløsning, der vælges og hvor mange eksemplarer, der skal trykkes. Det betaler sig altid at få trykt mange samtidigt i stedet for få af flere gange. 

Hvis du ikke selv har pengene, kan de måske findes hos fonde, sponsorer eller andre steder. JB Historie kan bistå dig med råd og vejledning om finansiering. Hvis du vælger at sælge bogen via boghandler, lokale butikker, på internettet m.v. får du selvsagt en del og nogle gange alle pengene hjem igen. I en del tilfælde, hvor bogen markedsføres godt, vil den måske også kunne give overskud. Salgstallet er selvsagt afgørende. Vi kan også bistå dig med markedsføring af din bog.

Du kan i øvrigt se eksempler på private menneskers erindringer nedenfor. De sælges i boghandlerne og i lokale butikker.


Uforpligtende tilbud

Vi giver et uforpligtende tilbud på den konkrete opgave. Tilsvarende kan du få tilbud fra opsætter og trykkeri, så du kan overskue økonomien i projektet, inden du går i gang.

Vi kan også aftale timebetaling. Vores takst ved timebetaling er 450 kr. pr. påbegyndt time inkl. moms + evt. transport.


Vilkår

Der skal betales til JB Historie senest hver gang, vi har arbejdet for 10.000 kr. inkl. moms. Du har dermed også mulighed for at vurdere, om du har lyst/råd til at fortsætte.


Eksempler på erindringer udgivet af private:

Erik Bech Jakobsen: Sådan var det! En bondekarls dagbog 1953-1966 (Udg. af forfatteren, 2007)

Aase Skriver: Mejlby i bakspejlet (Udg. af forfatteren, 2006)