Skriv en bog – om hvad som helst
Man kan skrive bøger om hvad som helst. Der er uendelig mange emner, man kan skrive om, og dette er blot nogle få eksempler til inspiration: Din hobby, dine dyr, dit liv, dit hjem, din barndom, dine forældre, din slægt, en traumatisk oplevelse, dine rejser, et land, en landsdel, vittigheder, glæde, sorg, krig, fred, kærlighed, had, omsorg, omsorgssvigt, stress, fly, skibe, biler, brandbiler, politibiler, sporvogne, busser, fotos, kunst, vejret, tæpper, veje, skoler, slotte, arbejderboliger, hjemløse, forbrydelser, politi, retsvæsen, forretninger, håndværkere, brancher, blomster, haver, havehuse, drivhuse, træer, skove, arbejdsmænd, overklassekvinder, mad, drikke, musik … og meget, meget mere!
Alle kan skrive eller få skrevet en bogHvis du vil skrive en bog eller få den skrevet, kan det foregå på flere måder, som du kan se nedenfor. Du har skrevet en færdig tekst, og JB Historie læser korrektur
Måske har du blot brug for en til at læse korrektur og finde de få skrivefejl, du har overset samt til at kommentere på, om det du har skrevet kan forstås af andre. Vi kan læse korrektur på din tekst og kommentere den over for dig. Du skriver bogen, og JB Historie renser teksten op
Måske har du skrevet noget, som du gerne vil have lavet til en bog eller hæfte. Men du synes ikke, at du kan skrive det godt nok eller tilstrækkeligt fri for stavefejl, kommafejl, sproglige fejl osv. til at du synes, det kan udgives. Vi kan rense teksten op for dig og rette sproget til, så det lyder godt og er uden stave- og kommafejl m.v.. JB Historie kan skrive bogen for dig
Du kan få din historie skrevet af os f.eks. på basis af, hvad du har af dokumenter, billeder osv. kombineret med at vi interviewer dig eller andre. En bog kan også baseres udelukkende på interviews. Hvis det skal blive til en bog, skal den sættes op og trykkes
En rigtig bog trykt på et bogtrykkeri er langt den bedste og mest holdbare løsning. Trykning af bøger er pga. tekniske landvindinger blevet betydeligt billigere i de senere år. Det kan være en paperback, hardback eller en indbundet bog alt efter, hvordan du ønsker, at den skal se ud, og hvor meget du vil ofre på at få den lavet. Jo flere man får trykt samtidig, jo billigere bliver hvert eksemplar. JB Historie har samarbejdspartnere, der kan sætte bogens tekst og billeder op, dvs. klargøre den til trykning, og vi har også god kontakt til et trykkeri, som kan trykke den i den kvalitet, du ønsker. Hvis du kun vil ofre meget få penge på trykning, kan du også vælge at få trykt et hæfte på et kopicenter. Det er meget billigt at få lavet et hæfte med limryg eller spiralryg. Farvekopier kan dog i nogle tilfælde tabe farve i løbet af få år, så det er ikke en ideel løsning. Men hvis du ikke vil ofre mange penge på det, f.eks. fordi det kun skal trykkes i meget få eksemplarer, er dette en mulighed. Hvem skal bogen skrives til?
Man kan lave bøger rettet mod alt fra kun den nære familie til den store offentlighed. Det er helt op til dig. Mange gange er der også andre rundt om i landet, der deler din interesse for et eller andet emne, eller som kan have gavn af at lære af dine erfaringer med et eller andet. Derfor er det altid godt at få bogen ud til den brede offentlighed. Ofte er det i øvrigt også en stor tilfredsstillelse at se sit værk til salg i boghandler og/eller lokale butikker. Men det er selvsagt helt op til dig Hvad koster det?
Prisen afhænger af, hvor meget du bruger os og hvor meget, du gør selv. Dertil kommer opsætning og trykning. Hvis bogen er trykt på et trykkeri, koster det med opsætning og vores skriveassistance typisk fra 25.000 kr. og op alt efter hvilken trykkeløsning, der vælges og hvor mange eksemplarer, der skal trykkes. Det betaler sig altid at få trykt mange samtidigt i stedet for få af flere gange. Hvis du ikke selv har pengene, kan de måske findes hos fonde, sponsorer eller andre steder. JB Historie kan bistå dig med råd og vejledning om finansiering. Hvis du vælger at sælge bogen via boghandler, lokale butikker, på internettet m.v. får du altid en del og ofte alle pengene hjem igen, alt efter hvor godt dens emne sælger. I en del tilfælde hvor bogen markedsføres godt, vil den også kunne give overskud. Salgstallet er selvsagt afgørende, så der er ingen garantier. Vi kan også bistå dig med markedsføring af din bog. Du kan i øvrigt se eksempler på private menneskers bøger nedenfor. De sælges i boghandlerne og i lokale butikker. Uforpligtende tilbud eller timebetaling
Vi giver et uforpligtende tilbud på den konkrete opgave. Tilsvarende kan du få tilbud fra opsætter og trykkeri, så du kan overskue økonomien i projektet, inden du går i gang. Vi kan også aftale timebetaling. Vores takst ved timebetaling er 450 kr. pr. påbegyndt time inkl. moms + evt. transport. Vilkår*
Der skal betales til JB Historie senest hver gang, vi har arbejdet for 10.000 kr. inkl. moms. Du har dermed også mulighed for at vurdere, om du har lyst/råd til at fortsætte. OBS!: JB Historie forbeholder sig ret til at afvise at medvirke til skrivning af bøger, hvis de f.eks. er i strid med vores anstændighed eller bringer os eller vores familie i fare. Endvidere skriver JB Historie ikke egentlige slægtsbøger/stambøger, men gerne bøger om menneskers liv i fortiden. JB Historie foretager som absolut hovedregel ikke udlandsrejser som led i skrivningen af en bog. * Listen er ikke udtømmende Eksempler på historiske bøger udgivet af private:
Erik Bech Jakobsen: Sådan var det! En bondekarls dagbog 1953-1966 (Udg. af forfatteren, 2007) Aase Skriver: Mejlby i bakspejlet (Udg. af forfatteren, 2006) |