Næsten alle områder i Danmark er rige på spændende historiske monumenter med en ligeså spændende historie. Men det er de færreste, der ved nok om monumenter til at kunne fortælle om dem.

Det typiske danske mindesmærke er en natursten med en indskrift. Derfor bruger vi i Danmark ofte også betegnelsen ”mindesten” om vores monumenter.

De tidligste monumenter, som vi med sikkerhed kan kalde krigsmindesmærker, er runesten og går rundt regnet 1000 år tilbage i tiden. Der er kommet mange nye mindesmærker siden, og de blev af gode grunde opført i bølger efter krige med store tab.

fra 1. verdenskrig 1914 – 1918

Den 1. verdenskrig kostede Storbritannien 722.000 faldne. Ingen familie slap uskadt. Det store tab påvirkede befolkningen dybt og resulterede i opstillingen af ikke mindre end 40.000 mindesmærker på landsplan, så hver landsby har et, og større byer har adskillige.

Genforeningen i 1920 mellem Danmark og Sønderjylland blev i samtiden kaldt ”Den største stund vor slægt har oplevet”, og den satte sig varige spor i landskabet i form af omkring 580 genforeningsmindesmærker spredt ud over hele landet.

fra krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914 – 1918 og Genforeningen 1920

Med krigen i 1864 mistede Danmark Sønderjylland, men 1. verdenskrig 1914 – 1918 sikrede, at det kom tilbage ved Genforeningen i 1920. Men hvad de færreste ved er, at de tre begivenheder også gav sig udslag i et omfattende monumentbyggeri, ikke mindst i de danske købstæder.

Århus er rig på mindesmærker hvert med sin egen spændende historie. Men alt for få af byens borgere bemærker dem. Vidste du for eksempel, at vi har Danmarks nationale monument for 1. verdenskrig 1914-18 i Århus, eller at vi har et mindesmærke for en meteor, der faldt her i 1951?

Randers er rig på spændende monumenter med en ligeså spændende historie. Men alt for få af byens borgere bemærker dem. Foredraget fortæller om de mest interessante af byens monumenter og deres spændende historie.