Danske krigsmindesmærker i 1000 år PDF   Udskriv   Email


De tidligste monumenter, som vi med sikkerhed kan kalde krigsmindesmærker, er runesten og går rundt regnet 1000 år tilbage i tiden. Der er kommet mange nye mindesmærker siden, og de blev af gode grunde opført i bølger efter krige med store tab.

Med de slesvigske krige 1848-50 og 1864 kom der en massiv bølge af nye danske krigsmindesmærker, og endnu en bølge kom med besættelsen 1940-45, som faktisk er landets mest mindede begivenhed. Mens Danmark var neutral i 1. Verdenskrig, måtte Sønderjylland kæmpe på tysk side. De mange faldne sønderjyder resulterede i en særlig sønderjysk bølge af monumenter for 1. verdenskrig 1914-18. Senest har der været debat om opførelse af monumenter for vores faldne i Irak og Afghanistan.

Foredraget fortæller om danske krigsmindesmærker i 1000 år, og der vil blive vist eksempler på Danmarks mange og meget forskellige krigsmindesmærker.

 

Foredraget kræver en overheadprojektor

Varighed 2 timer inkl. spørgsmål

Ubegrænset deltagerantal

Pris: 3.000 kr. + transport