William Shakespeare (1564 – 1616) blev verdens mest kendte digter og skuespilforfatter. Han har skrevet alt fra små poetiske sonetter til større skuespil i form af både lystspil, tragedier og historiske stykker.

William Shakespeare (1564 – 1616) er verdens mest kendte digter og skuespilforfatter. Men de færreste ved, at han lod sig kraftigt inspirere af virkelighedens historiske begivenheder til en række af sine skuespil, de såkaldte ”histories”.

og dens kulturelle eftervirkninger

Den 1. verdenskrig brød ud i august 1914, og man sagde, at den ville være ovre til jul. Men krigen blev en verdensomspændende konflikt med kampe i både Europa, Afrika og Mellemøsten. Ikke mindst skyttegravskrigen på vestfronten i Belgien og Frankrig blev krigens frygtede kendemærke.

Allerede ved krigens start i 1914 skrev den engelske digter Rupert Brooke digtet ”the Soldier” (Soldaten) baseret på hans romantiske forestillinger om krigen og heltedøden. Han døde selv som soldat et år senere, men helt uromantisk af blodforgiftning.

og dens monumenter

Genforeningen i 1920 mellem Danmark og Sønderjylland blev i samtiden kaldt ”Den største stund vor slægt har oplevet”. Aviserne overalt i landet skrev i flere uger om Danmarks ”røvede datter”, der var kommet frelst tilbage.

Med Hitlers magtovertagelse i 1933 indledtes nazismens tidsalder i Tyskland. I de første år beundrede mange, både tyskere og udlændinge, det nazistiske styre for dets evne til at organisere og opbygge det tyske samfund efter Weimar-republikkens kaos.

og dens rolle i eftertiden

Den 2. verdenskrig brød ud 1. september 1939 med Tysklands angreb på Polen. Angrebet fulgte efter en række tyske sejre med diplomatiske midler, hvor de toneangivende lande i Europa gav efter uden videre som f.eks. ved indlemmelsen af Østrig. Men krigen kom til at omfatte resten af verden ikke mindst efter det japanske angreb på Pearl Harbour i 1941 og Tysklands angreb på Rusland tidligere samme år.

og eftertidens syn på den

Den tyske besættelse af Danmark er Danmarks ”store krig”. Ingen anden dansk historisk begivenhed har samme bevågenhed som besættelsen, og der udgives stadig hvert år i hundredvis af bøger om den. Besættelsen indledtes den 9. april 1940, og Danmark havde overgivet sig inden kl. 9.00 samme morgen. Modstandsbevægelsen, som reddede Danmarks anseelse udadtil, opstod på de politiske yderfløje og stod i skarp kontrast til politikernes samarbejdspolitik i forhold til besættelsesmagten.

Mellem 1945 og 1990 forsvandt over 400.000 jobs og endnu flere heste fra landområderne. Husmandsbrug og gårde blev nedlagt, og i deres kølvand måtte landets mange andelsmejerier også dreje nøglen. Denne udvikling ændrede helt fundamentalt Danmark fra at være et landbrugsland til at være et industrisamfund.

 – Storbritannien fra Thatcher til Blair 1979 – 2007

Margareth Thatcher blev britisk premierminister i 1979 og vandt hurtigt tilnavnet “The Iron lady” for sin hårde og kompromisløse stil. Hun knækkede minearbejderstrejken i starten af 1980erne og reelt dermed den britiske fagbevægelse. Hermed var vejen banet for ”Thatcherismen” med en stærk privat sektor og nådesløs kapitalisme, der imidlertid sikrede britisk erhvervslivs konkurrenceevne.

Jyllands-Postens Muhammed-tegninger skabte – og skaber stadig - røre både i Danmark og i den muslimske verden. Ofte er det blevet krævet, at Statsministeren skulle have forhindret, at tegningerne blev trykt eller efterfølgende fordømme dem på den danske stats vegne.

Den almindelige dansker skriver ikke sine erindringer - desværre. Hvis man vil kende arbejdsmandens, bondens eller husmoderens oplevelser fra et langt liv, må man interviewe dem. Dermed kommer de også til at fortælle en vigtig og repræsentativ del af det danske samfunds historie, for deres historie er det store flertal af danskeres historie.

– interview-historiens historie

I 1930'ernes USA handlede et af de mange projekter for at nedbringe arbejdsløsheden om, at bl.a. arbejdsløse historikere blev sendt ud i landet for at interviewe gamle negerslaver, indianere m.fl. om deres liv. Det blev starten på interview-historien, som indsamler historisk viden gennem interviews.

Slægtshistorie er nok den mest udbredte form for historie, der praktiseres i dag, og interessen er stærkt stigende. Når man vil kende sin slægts historie går interessen ofte videre til, at man også gerne vil vide noget om det område, den boede i og dens levevilkår. Og derfra er der ikke langt til også at interessere sig for sit eget lokalområdes historie.

Der er et væld af spændende og nyttige slægts- og lokalhistoriske oplysninger at finde på internettet, men mange ved ikke hvor eller hvordan, de skal finde dem. Dette er foredraget for alle, der vil finde oplysninger om deres slægts eller lokalområdes historie på nettet.