| Første Verdenskrig 1914-18 | Udskriv |
og dens kulturelle eftervirkningerDen 1. verdenskrig brød ud i august 1914, og man sagde, at den ville være ovre til jul. Men krigen blev en verdensomspændende konflikt med kampe i både Europa, Afrika og Mellemøsten. Ikke mindst skyttegravskrigen på vestfronten i Belgien og Frankrig blev krigens frygtede kendemærke. Det kom til at præge dens kulturelle eftervirkninger inden for litteratur, billedkunst, monumentbyggeri osv. Det er derfor ikke overraskende, at 1. verdenskrig i de deltagende lande stadig har tilnavnet ”den store krig”. Vi gennemgår krigen på de vigtigste slagmarker og ser også på Danmarks rolle som neutral nation bl.a. kendt for sine gullasch-baroner samt på Sønderjyllands rolle som tvungen krigsdeltager på tysk side. Endvidere ser vi på krigens mangeartede kulturelle eftervirkninger, og på hvordan den stadig mindes ved mindeceremonier hvert år den 11/11 kl. 11. Det sker i Danmark bl.a. ved monumentet i Mindeparken i Århus, som er Danmarks nationale mindesmærke for 1. verdenskrig.
Foredraget holdes bedst med en overheadprojektor, men kan også holdes uden.Varighed: 2 timer inkl. spørgsmålUbegrænset deltagerantalPris: 3.000 kr. + transport |
